Bliv arrangør i 2018

Engang var Fastaval arrangeret af en håndfuld mennesker. Det var i 1986, og nu, næsten tredive år senere, er over 140 frivillige involveret i at lave Fastaval, foruden scenarieforfatterne og spildesignerne.

Der findes mange forskellige arrangører: der er foreningen bag Fastaval – Alea, der er hovedarrangørerne i ”bunkeren” og Generalen, der er holdlæggere, web- og databaseprogramører, grafikere, Ottodommere, el-folk, kioskfolk, infonauter, oversættere, forfattere, transportfolk og rigtig mange flere. Der er en frivillig bag alt hvad der sker på Fastaval.

Hvordan bliver du involveret?

Hvis du drømmer om at lave noget på Fastaval i 2018, vil vi meget gerne høre fra dig på: bunker@fastaval.dk