af Jasper de Lange.

Strejf rundt i Paris’ gader, tag på romantiske eskapader og bekæmp din opium afhængighed, alt sammen i kunstens og inspirationens navn. Bohemerne var en excentrisk flok: de idealiserede fattigdom for at opnå kunstnerisk frihed, og gik imod strømmen af det industrialiserende samfund. Dette deckbuilding-spil giver dig muligheden for at leve livet som boheme kunstner. Forsøg at ændre verden med din kunst, alt imens du lider under tidens barske udfordringer og realiteter.

Foromtale

  • Tid: 60-120 min
  • Spillere: 2 – 4
  • Sprog: Engelsk

Bohemians er et kompetitivt deckbuilding-spil om den parisiske kunstscene før begyndelsen af det 20. århundrede. Det var tiden hvor ikoniske kunstnere, som Vincent van Gogh, Auguste Rodin og Oscar Wilde levede, blandt mange andre. Verdens første caféer har netop åbnet deres døre, så folk og fæ fra alle samfundslag kan mødes i det offentlige, for at diskutere og blande kunstens, filosofiens og politikkens verden. Mens den almindelige mands fantasi er betaget af ankomsten af moderne opfindelser, som den elektriske pære, længtes bohemerne efter et anderledes, mere simpelt liv. Et liv hvor de er frie til at forfølge deres kunstneriske drømme. Inspireret af historier om vagabonder, excentrikere og nomadiske vandrere, stræber bohemerne efter et liv i fattigdom og kreativitet.

Under spillet indtager spillerne rollen som boheme kunstnere og forsøger at ændre verden, og dem selv, gennem kunsten. Hver runde repræsenterer, ret bogstaveligt, en ”almindelig dag” i livet som kunstner: kortene i din hånd viser vaner og mulige handlinger, som du kan udføre. Hvilke handlinger og hvordan du sætter dem sammen, afgør hvor meget inspiration du får ud af din dag. Inspiration kan da blive brugt til at ændre dine vaner til det bedre, tiltrække muser eller skabe kunst. Undervejs må spillerne også vælge mellem at håndtere pligterne der følger med et dagsjob, eller friheden, men også fattigdommen, der følger et liv i arbejdsløshed. Modgangskort repræsenterer problemerne i den enkeltes kunstners liv, herunder psykiske lidelser, social isolation og økonomiske kriser. Ved at skabe kunst, kan spillerne helbrede deres lidelser, inspirere andre og, i sidste ende, vinde spillet ved at efterlade et definitivt spor på verdenshistorien.

Trigger warning/advarsel: dette spil forsøger at skildre historiske kunstneres realistiske udfordringer og livsvalg. Derfor indeholder det referencer til emner som psykisk sygdom, seksuelt overførte sygdomme, afhængighed og prostitution.

Om designeren

Jasper de Lange er spildesigner fra Holland og Bohemians er hans første tabletop-spil, som præsenteres for et bredere publikum. Derudover har han arbejdet i mange år på at udvikle og lede historiedrevne escape rooms, og hans hovedinteresse er stadig at lave spil, som fortæller en historie. Hvad end det er kortspil, større strategispil eller mindre rollespil. Han har også flere spil under udvikling, der indeholder et miljømæssigt- og lærerigt element, som læner sig op ad hans baggrund indenfor miljøvidenskab. Udover al sin tid brugt på brætspil, er Jasper under oplæring som økologisk landbrugsassistent, hvor han lige nu arbejder på en meget biodivers gård i midten af Skåne, Sverige.