af Elias Nielsen, Lucas Høeg & Anna Alberte Krølner.
Dyk ind i Clockwork, et samarbejdsspil, hvor du som urmager fjerner rust fra tandhjulene for at reparere uret, før tiden løber ud. Oplev steampunk-æstetik og komplekse strategier i dette unikke spil, hvor rust og tidsbegrænsninger skaber spændende udfordringer.
Foromtale
- Tid: 90 min.
- Spillere: 1 – 4
- Sprog: Dansk / English
Der er gået KUK i uret!
Du er en urmager, og din opgave er at fjerne så meget rust som muligt fra tandhjulene i dit ur. Hver runde placeres nye tandhjul i urets mekanik, hvilket udløser vilde kombinationer, så uret langsomt tikker sig på plads. Match de forskellige farver på tandhjulene og se rusten forsvinde – men pas på! Uret tikker og tiden er knap.
Clockwork er et samarbejdsspil som bringer den perfekte blanding af ny spændende mekanik og tema, så du lever dig ind i rollen som en urmager i en verden af tandhjulsmekanik. I samarbejde med dine medspillere, skal du fjerne rust og tandhjul for at reparere uret og vinde spillet.
Lev dig ind i en verden med tandhjul, ure og damp. I Clockwork fordyber du dig i steampunkens verden, hvor, med simple mekanikker, der skabes komplicerede strategier. Gennem spillet opleves spændende kombinationer som fjerner en masse rust, der leder til overraskelsesmomenter undervejs, som skaber en værdifuld spilgang, der både er spændende og ny hver gang. Spillet udvikler sig konstant med uforudsete roteringer og nye placeringer af rust, med en kort varsel så man bliver nødt til at tilpasse sin strategi til øjeblikket.
Clockwork er designet med en unik mekanik hvor ens tandhjul roterer uafhængigt af de andre typer selvom de ligger side om side. Tandhjulene indsættes i uret med rust, som fjernes når rusten matcher med samme farve. Det gøres ved at placere og dreje på typen af tandhjulene for at opnå større mængder af rene tandhjul med i hælene. Renses og fjernes alle de rustede tandhjul inden slutningen af spillet, slår tiden atter og man vinder spillet.
Om designerne
Anna Alberte Krølner
Anna deltog for første gang Fastaval i 2023 og var med det samme helt vild med stemningen og miljøet. Når hun ikke tegner til Clockwork så deltager hun aktivt i både rollespil og cosplay miljøet. Anna sidder i bestyrelsen i Fantasiens Orden og er med i festivals ledelsen til Fantasydage.
Anna’s yndlings brætspil er helt klart Spirit Island og Cascadia, og hun er også i gang med Gloomhaven sammen med familien når de finder tid til at spille det. Derudover kan hun godt lide spil hvor man skal samarbejde, selvom det nogle gange også er ret så skægt at give andre maks gas.
Når hun ikke sidder knee deep i brætspil, rollespil eller foreningsarbejde, kan hun godt lide at sy kostumer til enten cosplay eller rollespil. Hun går også i 3.G på H.C. Ørsted Gymnasiet Lyngby, hvor hun studerer kommunikation, IT og programmering.
Lucas Adelhardt Høeg
Fastaval 2023 var Lucas første deltagelse på fastaval. Her følte han sig tryg i et miljø med en masse mennesker, der brænder for den samme interesse som ham selv. Erfaring med tidligere amatør brætspil-design ledte interessen over på GameRush, hvor Clockwork opstod.
Lucas yndlingsspil er Everdell: Complete Collection hvor alle udvidelser og deluxe indhold indgår i en fænomenal spiloplevelse, med en tematiseret verden man let bliver forelsket i. Udover det ser han potentiale og glæde i alle brætspil, da han mener at ethvert brætspil passer til den rigtige gruppe.
Brætspil har fundet sin vej til Lucas hjerte hvor han sammen med Elias leder brætspilsklubben på deres gymnasium. Udover det står han i spidsen for at afholde ugentligt brætspilsarrangement i hovedstadsområdet, for alle der ønsker at deltage. Energiniveauet, motivationen og ambitionen er høj og lægges sammen med flid og ære i de projekter han sætter sig for, hvorend det drejer sig om foredrag, god kundeservice på arbejdspladsen eller et spændende studieprojekt.
Elias Daniel Nielsen
Elias har deltaget Fastaval lige siden han var gammel nok til at kunne. Her har han haft muligheden for at indleve sig i mange forskellige verdener, både i form af brætspil og rollespil. I løbet af hans gymnasietid er han blevet formand for både rollespilsklubben og brætspilsklubben.
I øjeblikket spiller Elias mange forskellige spil fra diverse genrer, men han har især en interesse inden for selskabsspil, puzzle spil og secret-role spil. Han er stor fan af spil såsom Ultimate Werewolf, samt bluffe spil som Coup, og han har aldrig sagt nej til et spil Set. Han er mindre fan af spil hvor alle ikke har det lige sjovt, eller hvor der er tydelig ubalance blandt spillere.
Uden for brætspils- og rollespilsmiljøet går han i 3.G på H. C. Ørsted Gymnasiet Lyngby, hvor han planlægger at studere på DTU, når han er færdig med sin ungdomsuddannelse.