af Anders Gerlev Hansen & Julius Larsen Seerup.

Aspirerende astronomer forsøger at skille sig ud fra mængden ved at være den første til at opdage et nyt stjernetegn. Vis at du er klogere end dine modstandere i dette abstrakte stik-tagnings spil.

Foromtale

  • Tid: 30 min
  • Spillere: 2 – 4
  • Sprog: Engelsk

I Constellatoria konkurrerer spillerne om at være den første til at udfylde deres sejrskort baseret på stjernetegn. For at udfylde kortet skal spillerne tage stik ved at placere kort og bruge deres konstellations-ændrende evner.

Men, ændringer på nattehimlen er ikke lige til. Hvert kort kommer med to forskellige farver, således at din fremgang også kan være til fordel for modstanderne. Den afgørende faktor er hvem der er bedst til at placere kort og bruge deres effekter.

Constellatoria er et abstrakt stik-tagnings spil med få, simple regler, som kan du kan lære på under 5 minutter og tager 10-20 minutter at spille.

Om designerne

Anders Gerlev Hansen
Anders var Infonaut i mere end 10 år, med 3 år som Infoboss. Det bedste ved at være Infonaut, var at facilitere sjhov for andre og at designe brætspil kan opnå samme mål. I 2023 deltog Anders sammen med Julius på Fastaval med brætspillet Kartoffelkompagniet, efter flere år som deltager i Game Rush. Derhjemme spiller Anders gerne spil som Spirit Island, Deep Rock Galactic og The Crew.

Anders opdeler sine spil i to kategorier: Dem som må være i stuen og “skammeskabet”.

Julius Larsen Seerup
Julius har deltaget på Fastaval siden 2007 og være arrangør i Informationen og andre områder. Han har altid haft en forkærlighed for det kreative, først som scenarieforfatter og siden som mange-årig deltager i Game Rush, med kronen på værket være Kartoffelkompagniet i 2023. Udenfor Fastaval arbejder Julius også med spildesign og har blandt andet organiseret “byg-et-brætspil” for skoleelever og programmerer spiloplevelser. Julius spiller ofte brætspil som Journeys to Middle Earth, Aeons End og Magic Maze.

Derhjemme er brætspilshylden organiseret i et koordinatsystem med vægt (regelkompleksitet) på den ene akse og spilletid den anden, sorteret ved brug af en hjemmebygget app med kasse-størrelse data fra BGG.